House of Haunstrup

TAT (Tapas Acupressure Technique)

Hvad er TAT?
TAT er en blid og transformerende måde at slippe blokeringer, stress, angst og andre tunge følelser.
Ved hjælp af TAT kan man arbejde med problemstillinger eller traumer uden at skulle genopleve dem.
Det kan f.eks. være problemstillinger relateret til relationer, job og karriere, penge og økonomi, smerter og helbred.

Det er også en god metode til at hjælpe dig med at slippe det der står i vejen for det du vil skabe.

Det er en metode som bringer dig i kontakt med livskraften, hvilket gør at livet bliver lettere og du lysere på det hele og at ting du bøvler med løser sig let og ubesværet.

Når man laver en TAT-session, er det hverken dig eller mig der får healingen til at ske, men derimod det der er større end os.
Nogle kalder det ”gud”, andre kalder det ”det guddommelige”, ”kilden” eller ”livskraften”.
Du behøver ikke som sådan at være troende eller have en holdning til dette, men blot være åben overfor at healingen kan ske.

TAT er skabt af Tapas Fleming og står for Tapas Acupressure Technique.
Du kan evt. se mere på
https://tatlife.com/what-is-tat/about/

Disclaimer:
Man kan ikke diagnosticere eller helbrede med TAT og TAT kan ikke erstatte fysisk eller psykisk behandling. Kontakt derfor altid en læge og drøft situationen med denne
Dit liv er dit ansvar, jeg er der til at guide dig igennem en session, men det er derfor på eget ansvar at deltage i en TAT-session.

Hvad skal jeg forberede?
Du skal blot tænke over hvad du gerne vil arbejde med i sessionen samt have et glas vand ved din side.

Vi starter med en samtale om hvad du gerne vil arbejde med og jeg forklarer lidt om hvordan man laver TAT.
Når du er klar, går vi igang med selve sessionen.

”Gryden":
En TAT – session forgår på den måde, at vi først identificerer hvad der skal arbejdes med. Som tidligere skrevet behøver man ikke genopleve dette, det kan formuleres som "det der skete da…."
Hvis man ikke har et specifikt traume man vil arbejde med, kan man med fordel arbejde med aktuelle problemstillinger fra hverdagen f.eks. ”den følelse jeg fik på arbejde i dag da….” eller
”Min relation til……”
Når man laver TAT arbejder man ikke med et specifikt mål. Der sker det der skal ske undervejs i sessionen.
Når problemstillingen er identificeret og puttet i en imaginær ”gryde”, siger jeg nogle sætninger, mens du holder positionen.

Positionen:
Under sessionen berøres akupunkturpunkter ved næseroden, i panden og i nakken. Disse kaldes ”positionen”

Tommel- og pegefingeren placeres i inderste øjenkrog. Langefingeren placeres mellem øjenbrynene, men lidt højere. Hvad der svarer til det tredje øje.

Den anden hånd placeres på baghovedet med tommelfingeren på kraniekanten.

Valget:
Til slut i sessionen laver du et valg ift. hvad du vil vælge for dig.
Jeg guider dig gennem hele sessionen, så du skal egentlig bare slappe af, have lyst til og /eller være villig til at slippe det du har puttet i ”gryden”.

Efter healingen:
Det kan være forskelligt fra person til person hvordan det opleves, men de fleste føler sig enten behageligt afslappede eller fulde af energi.
Det er en god ide i dagene efter sessionen, at lægge mærke til hvad der har forandret sig.
Måske reagerer du anderledes på nogle ting, eller måske er du mere glad end du var før. Det kan også være at ting ikke går dig så meget på, som de gjorde tidligere.

Det anbefales at du drikker en masse vand på dage hvor du laver TAT – meget gerne 6- 8 glas.

Kontakt

Adresse: 5260 Odense S

Telefon: 22514198

Mail: hej@charlottehaunstrup.dk